GRATIS FRUGT på offentlige arealer

Gro Odense Byhaver er i 2020 begyndt at kortlægge frugt på offentlige arealer. På den måde kan man nemt finde vej til byens frugtenge og nyde den store oversete overflod.

Klik på emoji-ikonerne og find nærmeste æbletræ , hasselnøddebusk, ramsløg, med mere. Du kan forstørre kortet ved at klikke på “Full view” øverst til højre.


Kortlægningen er støttet af Friluftsrådet, og vi samarbejder også med Odense Kommune. Du kan derfor også finde de allerbedste steder i temakortet Spiselige Odense på sitet Odense Rundt. Kommunens kort viser de nærmeste steder, og kortet kan også benyttes i app’en Odense Rundt.


Du kan også hjælpe os til at forbedre kortet. Send dine steder til groodense@gmail.com ved at dele dine placering. Skriv så, hvad man finder her (æbler, pærer osv). Tilføj gerne et foto, men send kun steder fra offentlige arealer. Vejledninger i at dele din placering finder du på YouTube til android og iPhone. Hvis det er for besværligt, så send blot adressen og en vejledning.

Sammen sætter vi Odense på landkortet. Du er selvfølgelig velkommen til at dele posten i andre grupper: http://www.gro-odense.dk/frugt.

God sanketur!